Chianti Classico Panzano

Casaloste 


Panzano i Chianti Classico

Casaloste er en lille vingård på 19 ha. med 10 ha. vinmarker, beliggende helt ude på markerne og bakkerne, ud af en helt lille og hullet grusvej. Idyl uden lige.

Vingården ejes og drives af Emilia og Giovanni, der begge er opvokset med vin. Giovanni er uddannet agronom og vinønolog, de kommer begge fra Napoli, og er nogle af de mest søde og rare mennesker man kan møde.

De var lidt “træt” af de kraftige solmodne vine fra området i Napoli og havde et ønske om at lave vine, der hvor de nåede de store “højder”. Valget faldt på hjertet af Toscana, i Chianti Classico, i nærheden af Panzano.

Vingårdens slogan er “Essere piccoli per fare grandi vini” = ”de små der laver store vine”. Et motto de to prøver at efterleve på bedste vis, vi synes at de formår det, de laver en “håndlavet” vin i den allerbedste kvalitet.

Vi har bla. deres tre topvine med i vores program, vine som vi faldt fuldstændig for første gang vi besøgte dem for ca. 8 år siden. Desforuden har vi deres bordvin (som næsten smager som en lille Supertuscan) og normale Chianti, også vine af rigtig høj klasse.

I det område hvor Casaloste er beliggende, er jordbundsforholdene til de allerbedste vine, og det potentiale er Casaloste rigtig gode til at udnytte.


Rødvin

77 og 109 - Rosso Maniero IGT

En bordvin fra Casaloste. En fyldig og afbalanceret vin med en herlig og frugtig duft, og en vedholdende smag. Her er man overbevist om, at man sidder med en vin med navn og klang. Fås også i magnum, som er endnu mere fyldig og smagfuld.

Velegnet til pasta med kødsovs, grillet gris (Porchetta) vildsvin, gril.

Alkohol 13,5 %, serveres bedst ved 17-18’ C, holdbar 10-15 år.


78 - Chianti Classico DOCG - Casaloste

En normal Chianti Classico, fra det område hvor de bedste af slagsen laves.En vin med den typiske Sangiovese duft samt en duft af vilde bær.

Velegnet til grillet rødt kød, svinekød, pasta med kødsovs.

Alkohol 13,5 %, serveres bedst ved 17-18’ C, holdbar 10-15 år.



65 - Chianti Classico Riserva - Casaloste

En herlig Sangiovese med en intensiv rød farve og en let frugtig duft. Den har en herlig vedholdende smag. Kan drikkes nu, men vil forandre sig over de kommende år, med nye nuancer fra år til år. En meget komplet og færdig vin, som viser det store potentiale en Chianti Classico kan opnå når den er allerbedst.

Velegnet til det bedste stykke rødt kød, eller grillet T-bone, og fantastisk til Italiensk flæskesteg fx. Arista alla Fiorentina.

Alkohol 13,5 %, serveres bedst ved 17-18’ C, holdbar 10-15 år.



66 - Don VincEnzo - Chianti Classico Riserva - Cru vinmark

En enkeltmarksvin (single vineyard) med de bedste Sangiovese druer. En vin med stor personlighed, en dyb rubinrød farve, en skøn og vedholdende smag, og med en duft af balsamico, kakao, tobak, ristet kaffe. Det er en meget færdig og kompleks vin.

Den er fremragende til oksekød, vildt, og kraftige oste.

Alkohol 13,5 %, serveres bedst ved 17-18’ C, holdbar 10-15 år.



67 - INVERSUS IGT - Super Tuscan

En Super Tuscan vin af de bedste, lavet på Merlot og Sangiovese druer. Vinens navn er inspireret af et bestemt genetisk syndrom, hvor alle de store indre organer er placeret  spejlvendt i kroppen. Federico d'Orsi, deres anden søn har denne ejendommelighed, og denne vin er dedikeret til ham - det er derfor, det er hans fingeraftryk i midten af etiketten. Inversus er navnet på en vin, der markerer en vending, en ny fortolkning fra dette fantastiske område, og den er i stand til at udtrykke ikke blot storhed fra den vigtigste indfødte druesort Sangiovese, men bestemt også fra Merlot. INVERSUS viser en fantastisk fortolkning af sit potentiale og af landet Panzano in Chianti.

Alkohol 13,5 %, serveres bedst ved 18-20’ C, holdbar 10-15 år.