Valdobbiadene Refrontolo

Toffoli 


Refontolo i Veneto

Vincenzo Toffoli købte sammen med sin kone Maria i 50’erne, denne smukt beliggende vingård på 7 ha. lidt uden for den kendte vinby Refontolo i hjertet af prosecco området Valdobbiadene. Vingården drives i tag af hans 2 sønner og deres familie. Vinmarkerne er plantet i en smuk dal mod syd og beskyttet mod træk. Jorden er af glacial oprindelse og har et fremragende forhold mellem sand og ler, der tillader tilstrækkelig fastholdelse af mineraler. Høsten er helt manuel, med omhyggelig udvælgelse af druer. Toffoli er en meget omhyggelig vinbonde, hvilket genspejler sig helt tydeligt i de vine de producerer. De to mousserende vine, som vi her har med er vinbondens egen kreation uden at holde sig til DOCG reglementet, derfor har de ikke Prosecco navnet. Toffoli laver også fremragende DOCG prosecco’er.


Prosecco

113 - Maria - Spumante Extra Dry Millisimato (Prosecco) 

En halvtør, herlig mousserende vin, som er helt på højde med de allerbedste prosecco vine, men med sin helt egen behagelige og harmoniske duft og smag af sprøde blomster, med en frugt smag af æbler og pærer.

Velegnet som aperitif, velkomst, forret med sødme, terrassen, pasta, nytår.

Alkohol 10 %, serveres bedst ved 8-10’ C, holdbar 2-3 år.



114 - N-Joy - vino Frizzante (Prosecco)

En som han laver specielt til England, en frizzante dvs. ikke så mousserende, men lavet på samme måde som en Prosecco. Vinen har en kapsel i stedet for en prop, da den ikke er så mousserende, og derved spares propafgiften.

Velegnet som aperitif, forret, terrassen, pasta, en herlig sommervin.

Alkohol 11 %, serveres bedst ved 6-8’ C, holdbar 2-3 år.


Rødvin

115 - Rosso dei Vanai IGT

En rigtig herlig rund og blød rødvin, med meget afdæmpede tanniner, til trods for at der er Cabernet og Merlot i denne vin. En behagelig vin at nyde, som de fleste vil synes godt om.

Velegnet til lyst og rødt kød, pasta med kødsovs, og som husets vin.

Alkohol 12 %, serveres bedst ved 15-17’ C, holdbar 3-5 år.