Alto Adige

Rottensteiner 


Altoo Adige

Rottenstein er familieejet, og er et af de ældste vinnavne i Norditalien. De fleste af vinene fra Rottenstein er vine af samme druetype, de er ikke stykket sammen af forskellige druetyper. Vinene er af høj kvalitet, som også giver sit udslag i, at de hvert år får en del af deres vine rigtig højt vurderet i Gambero Rosso, og meget ofte med bemærkningen “rigtig god vin til prisen”. Alto Adige i Südtirol er et af de mindste vinproducerende områder i Italien, men de vine der kommer fra dette område har en meget stor popularitet i Italien, og det er det område i Italien, der høster de fleste præmieringer i forhold til sin størrelse.


Se nederst på denne side en oversigt medde præmieringer og vurderinger som Rottensteiner vinene har modtaget i 2015  - Det siger måske ikke så meget om vinenes generel høje kvalitet, men det er dog en stor generel anerkendelse til det konstant store arbejde der der lægges i vinkælderen og speciel på vinmarkerne som på sigt gør at vinene opnår den høje kvalitet.


Billede fra Premstallerhof og ned mod Magdalena
Hannes Rottensteiner
Judith O. Rottensteiner
Familien Rottensteiner
Os på besøg

Hvidvin

De hvide fra Rottenstein er rigtig gode vine, det er blandt de bedste i Italien, specielt Pinot Blanc / Weissburgunder. Det er karakterfulde vine med duft, kraft og smag , med en mineralitet og friskhed som kun kan frembringes i de solrige højder. Det er vine med forholdsvis lavt restsukkerindhold. “Når man nyder de vine, er det som om man er på en solbeskinnet alm”.

 

10 - Pinot Blanc / Weisburgunder DOC

En af de druesorter der har enorm anderkendelse i Italien, specielt når den kommer fra dette område. En mild vin med en fin og behagelig aroma af citrus og æbler, med en frisk, livlig, og frugtagtig smag, med afbalanceret syre. En herlig mild vin man aldrig går fejl af.

Velegnet som aperitif, til varm eller kold forret,kogt fisk, og ikke for kraftig krydret svinekød.

Alkohol 13,7 % - S: 5,8 g/l - RS: 2,3 g/l., serveres bedst ved 10-12’ C, holdbar 2-3 år



11 - Müller Thurgau DOC

Er fra markerne ved Burgruinen Runkelstein i 700 hm. En vin i tæt familie med Riesling. Den har en elegant og let smag og duft af hyldeblomst og krydret muskat, som giver den tørre vin sødlige toner, og en frisk aroma fra de 700 hm.

Velegnet som aperitif, til forret, fisk, og let krydret lyst kød, super til Wienerschitsel.

Alkohol 13,1 % - S: 6,6 g/l - RS: 1,7 g/l ., serveres bedst ved 10-12’ C, holdbar 2-3 år.



14 - Chardonnay DOC

En fyldig og rund vin med en fin let kraftig buket, og frisk smag og duft af frugt som bla. Pærer. En dejlig chardonnay til de lidt kraftige lyse retter. En af verdens mest kendte hvidvinsdruer, de kendteste Chardonnay vine er nok Chablis, og Champagne. Prøv denne som vokser i 600 hm.

Velegnet til fisk, lidt kraftigere forretter, lyst kød, og kylling.

Alkohol 14 % - S: 5,9 g/l - RS: 1,3 g/l ., serveres bedst ved 11-13’ C, holdbar 3 år.



69 - Goldmuskateller DOC

En druesort fra Romertiden. En sød drue der er forarbejdet som en tør vin, for at opnå den fremragende aroma der er fra en muskat drue, og samtidig have en tør ikke for sød vin.

Velegnet som aperitif, til smagsintense fisk, og rigtig god til skaldyr, fx. østers.

Alkohol 13,2 % - S: 5,9 g/l - RS: 7,0 g/l, serveres bedst ved 10-12’ C, holdbar 1-2 år.



12 - Pinot Grigio DOC

Frisk, sprød, og syrefattig mineralsk vin med en let fyldig smag. Den har toner af vanilje og banan og en dejlig aroma og en smule sødme, en meget populær vin verden over.

Velegnet til forretter, fjerkræ, retter med lyst kød fx. hamburgerryg, dog ikke alt for krydrede retter.

Alkohol 13,5 % - S: 5,6 g/l - RS: 1,4 g/l .%, serveres bedst ved 10-13’ C, holdbar 3 år.



13 - “Carnol” Pinot Blanc / Weisburgunder DOC - Cru vinmark

Som nr. 10, men fra Toni Rottenstein’s fødeejendom, en højere beliggende ejendom, med en super beliggenhed for Pinot Blanc, som giver vinen endnu mere struktur, aroma, kraft og smag.

Velegnet til forret, fisk, og lyst kød, en dejlig ukompliceret og velsmagende mad ledsager.

Alkohol 14 % - S: 5,9 g/l - RS: 2,2 g/l ., serveres bedst ved 10-12’ C, holdbar 3 - 5 år.



15 - Sauvignon DOC

Når solen står højt på himlen, og i skal have hvide asparges kogt i let citronvand, og med tilhørende hollandaise sauce, så åbner i denne dertil, perfekt. En fyldig aromatisk vin med meget smag og kraft, en frisk aroma med paprika og brændeælder noter. Produceres i Eppan, et område der er velegnet til Sauvignon.

Velegnet som aperitif, til forretter og mange fiskeretter, og så hvide asparges.

Alkohol 14,4 % - S: 6,5 g/l - RS: 4,2 g/l ., serveres bedst ved 11-13’ C, holdbar 3 år.



92 - Gewürztraminer DOC

En Gewürztraminer fra bakkerne omkring Bolzano, ikke så kraftig og markant som nr. 16, denne er mere tilgængelig uden at have mistet den typiske Traminer aroma. En kraftfuld, krydret og meget aromatisk vin med duft og smag af krydrede nelliker, roser, og frugten Litchi.

Velegnet som aperitif, til krydrede forretter, grillet fisk, skaldyr, curry retter.

Alkohol 14,8 % - S: 4,8 g/l - RS: 4,3 g/l . bedst ved 12-15’ C, holdbar 4-6 år, jeg synes den er bedst ung.



16 - “Cancenai” - Gewürztraminer DOC - Cru vinmark

En Gewürtztraminer fra en af de allerbedste vinmarker i Tramin, byen hvor druen Gewürztraminer kommer fra. Denne vin var i finalen om topvurdering i Gambero Rosso, og opnåede 2 røde glas, hvad de med rette er meget stolte af. En fremragende vin med kraft, struktur og let sødlig aroma uden lige, med en herlig duft.

En af de få vine der matcher det orientalske køkken, gåseleverpostej, også rigtig fin som aperitif.

Alkohol 15,2 % - S: 5,4 g/l - RS: 4,3 g/l ., serveres bedst ved 12-15’ C, holdbar 5-7 år.


Rosé

70- Lagrain Rose’ DOC

En rose’ lavet af den kraftige og mørkerøde Lagrain drue, hvilket giver en rose’ med en flot rubinrød farve, og en let frugtig duft og smag af kirsebær og jordbær. En rose’ der bestemt kan måles med de bedste af slagsen. En herlig frisk og frugtig sommervin, der skal nydes kold.

Velegnet til forret, røget fisk, og lyst kød.

Alkohol 13,3 % - S: 6,1 g/l - RS: 6,1 g/l ., serveres bedst ved 10-12’ C, holdbar 3-4 år.



Rødvin - de lette

Hovedingrediens i de tre vine er Vernatsch, en drue der giver en let og meget tanninfattig rødvin. En vin med en anden smag, en let drikkelig vin som man de første gange kan synes er en “billig og let rødvin”, den giver ikke fornemmelsen af, at man her nyder en vin med over 13% alkohol. Vinene nedenunden har tiltagende fylde i den rækkefølge de står.


17 - Kalterersee Auslese DOC

En fin Vernatsch vin, en meget kendt vin i de tysksprogede områder af Europa. Til denne vin anvendes områdets bedste druer, en let, frisk, frugtagtig vin der skal nydes ung og let kølig. Ikke den store duft, og en let bitter smag. En vin så godt som helt fri for tannin / garvesyre.

Velegnet til forretter, kylling, lyst kød, og en frokost med røget skinke og ost.

Alkohol 12 % - S: 4,4 g/l - RS: 1,7 g/l ., serveres bedst ved 16-18’ C, holdbar 2-3 år



18 - “Kristplonerhof” Edelvernatsch DOC - Cru vinmark

Er en rigtig god Vernatsch vin. Let, lys, og frugtagtig, med noter af violer, kirsebær og bitre mandler. En meget alsidig vin, som kan kombineres med alle former for forretter og hovedretter frem til rødt oksekød.

Velegnet sammen med ost og røget tørret skinke, og lign.

Alkohol 12,9 % - S: 4,3 g/l - RS: 1,7 g/l ., serveres bedst ved 16-18’ C, holdbar 2-3 år.



19 - “Premstallerhof” St.Magdalener DOC . Cru vinmark 

En let vin med en mørkerød farve, og en fin og delikat aroma af lette violer og kirsebær, en blød smag med lidt garvesyre. En meget alsidig vin.

Velegnet til for- og hovedretter, ok til vildt, dog ikke rødt oksekød.

Alkohol 13,1 % - S: 4,5 g/l - RS: 2,0 g/l ., serveres bedst ved 16-18’ C, holdbar 3-5 år.



71- Prem Select - Helt speciel vin fra Premstallerhof

En let vin med en mørkerød farve, og en fin og delikat aroma af lette violer og kirsebær, en blød smag med lidt garvesyre - en vin der ikke kun inspirerer Vernatsch elskere, en rigtig skøn vin. En meget alsidig vin.

Velegenet til for- og hovedretter, ok til vildt, dog ikke rødt oksekød .

Alkohol 13,1 % - S: 4,5 g/l - RS: 2,0 g/l ., serveres bedst ved 16-18’ C, holdbar 3-5 år.



Rødvin - de fyldige

Rødvine af de lidt fyldigere druer Pinot Noir, Cabernet, og Lagrain, i normaludgaven uden tilsætning af fadlagring eller lignende. Select udgaven er druer fra vinmarker med de bedste beliggenheder og de ældste vinstokke, disse vine er der omhyggeligt kælet for i kælderen. Det er vine der har ligger moderat i fadlagring, og er vine der over de kommende år vil udvikle sig til det der er endnu bedre.


20 - Cabernet Riserva DOC

En Cabernet af de to Carbernet druer Sauvignon og Franc. En rigtig flot fyldig og vellavet rødvin med intens aroma af bla. røde ribs, og med en lang flot og vedholdende smag med bløde og behagelige tanniner.

Velegnet til de lidt tungere retter, stegt og grillet kød, dejlig til vildt og ost.

Alkohol 13,2 % - S: 5,2 g/l - RS: 2,2 g/l, serveres bedst ved 19-20’ C, holdbar 5-7 år.



100 - Lagrain DOC

En af de ældste druesorter i Alto Adige er Lagrein. Vinen er fløjlsblød og let syrlig med en mørk rubinrød farve, med antydninger af violer, chokolade og lakrids på ganen.

Velegnet til oksekød og vildtretter, især til klovbærende vildt.

Alkohol 12,9 % - S: 5,1 g/l - RS: 2,0 g/l, serveres bedst ved 19-20’ C, holdbar 5-7 år.



21 - Pinot Noir/Blauburgunder DOC

Pinot Noir / Blauburgunder har 160 års erfaring i Alto Adige. En mild, fin, elegant, fyldig og frugtagtig vin, med meget milde tanniner, og med en herlig kirsebær aroma, en rigtig herlig Pinot Noir.

Velegnet til svinekød, mildt oksekød, kalv, fremragende til fasaner, og mellemlagret ost.

Alkohol 13,2 % - S: 4,8 g/l - RS: 2,6 g/l, serveres bedst ved 19-20’ C, holdbar 4-6 år.



22 - Pinot Noir/Blauburgunder RISERVA DOC - SELECT

Den danske vin ekspert Tim Vollerslev skriver at de bedste Pinot Noir kommer fra de nordligere egne, og området Alto Adige er kendt for at lave de bedste af slagsen i Italien. En mild, meget fin og elegant vin med milde tanniner, en vidunderlig smag og en herlig aroma af bla. vanilje.

Velegnet til kalvekød, rødt kød, gråand, pikant ost.

Alkohol 13,5 % - S: 5,0 g/l - RS: 2,3 g/l, serveres bedst ved 19-20’ C, holdbar 5-9 år.



93 - Cabernet RISERVA DOC - SELECT 

En vin fra 35 år gamle vinstokke, af de to Carbernet druer Sauvignon og Franc, en vinoplevelse ikke kun for Cabernet fans. Denne Cabernet er mere komplet som mange ditto fra de oversøiske lande, og med mere karakter, bid og elegance. En mørkerød flot fyldig vin, med fin aroma af solbær, vilde vindruer, og en let duft af vanilje.

Velegnet til let krydret mad, stegt og grillet oksekød, og er fremragende til vildt og ost.

Alkohol 13,5 % - S: 4,9 g/l - RS: 4,1 g/l, serveres bedst ved 19-20’ C, holdbar 5-9 år.



110 - Lagrain Grieser RISERVA DOC - SELECT

En vin fra 30 år gamle vinstokke fra deres vinmarker i Gries ved Bolzano. Et af de allerbedste områder for Lagrain, og denne vin hører til blandt de allerbedste af slagsen. En dyb mørkerød vin, med herlig aroma af violer, chokolade, lakrids, vilde bær, og efter et par år også af tobak. Med en let bitter smag, og bløde og behagelige tanniner.

Velegnet til let krydret kød, og er fremragende til vildt og ost, specielt klovbærende vildt.

Alkohol 13,5 % - S: 5,0 g/l - RS: 2,3 g/l, serveres bedst ved 19-20’ C, holdbar 5-9 år.


Dessertvin

111 - Cresta DOC - Gewürztraminer Passito - Dessertvin

Denne dessertvin er lavet af de bedste og mest sunde Gewürztraminer druer fra vingården Kristplonerhof, druerne tørres 5 måneder inden de presses. Dette giver denne herlige, søde dessertvin med aromaer af honning, appelsinskaller og tørrede frugter. En vin der har vundet talrige præmieringer.

Velegnet til dessert, pikant ost, blåskimmelost, roquefort, gorgonzola.

Alkohol 10,7 % - S: 8,1 g/l - RS: 240,1 g/l, serveres bedst ved 12-17’ C, holdbar 5-9 år